FINE ART / AUKTION
fairplay shipping a/s har gennem mange år serviceret kunder med særlige behov for pakning og transport af kunst. Hver opgave er for os unik og behandles sådan. Vi går ikke på kompromis med pakningen, som til enhver tid vil beskytte emnet optimalt under transport, det være sig med fly, skib, bil eller kurer. Vi har konstant fokus på at forbedre og videreudvikle vores pakke metoder og udnytte nye pakkematerialer / udstyr.
Et eksempel på en unik opgave: et skrøbeligt kunstværk, som skulle ligge ned under biltransport, transportkassen måtte under ingen omstændigheder tiltes under transport. Løsningen blev at montere shock & tilt indikatorer på kassen, som ville aktiveres såfremt kassen blev håndteret på anden vis end vandret, som booket. Transportkassen kom frem til kunden uden aktivering af shock & tilt indikatorer!
Vi sætter en ære i at kombinere god pakning med gode transport priser og benytter udelukkende kendte transportører, som vi kan stå inde for og som leverer på samme niveau som Fairplay Shipping. Ligeledes har vi et stærkt agent netværk, som er behjælpelige, når vi har kunder, der har behov for hjælp med import fortoldning og levering på destinationen. Vi benytter udelukkende agenter, som vi kender og er destinationen ny for os, søger vi altid referencer inden vi vælger agent.
fairplay shipping a/sudfører dagligt pakke opgaver for emner købt på auktion – Bruun Rasmussen og Lauritz.com henviser deres kunder til os, vi vurderer hvordan vi bedst kan pakke og transportere emnet og giver tilbud direkte til kunden. Vores primære fokus er at sikre, at emnerne pakkes, så de kan klare transporten til destinationen.
Emner købt på auktion spænder bredt lige fra små glasting til større vaser, malerier, lamper og møbler – herunder ofte designer møbler, som kræver ekstra fokus.
Ved ankomst til vor terminal tages der billeder af emnet inden pakning. Ligeledes dokumenteres selve pakkeprocessen og den færdige pakning.
Alle emner, der pakkes i papkasser, vil blive pakket i adskillige lag bobleplastik samt flamingo chips eller flamingo foring og dernæst i en stærk yderkarton – dvs. dobbeltkarton pakning. Se nedenfor: